Om Mental Sundhed
Hvad er mental sundhed
Der findes alt for mange statstikker og rapporter som viser en tiltagende mistrivsel, mangel på livsglæde og problemer med den mentale sundhed. Mental sundhed bliver derfor hurtigt et ord, der bliver brugt i mange sammenhænge.
For mig er det helt essentiel, og betyder ganske kort, -at have det godt med sig selv og sit liv. Også når livet er ramt af situationer der er svære at holde af.
Mental sundhed er dermed fundamentet for at kunne have den fysiske og psykiske hverdag man drømmer om, og mental styrke er redskabet som vi sammen arbejder med.
Mental Sundhed. Kost, Krop & Psyke er min passion og dit redskab, for at opnå den trivsel og livsglæde som du ønsker dig.
Det er derfor ikke kun relevant for dig som privatperson, men også for dig som er ansat eller dig som har egen virksomhed, og som vægter personaleledelse, fastholdelse af medarbejdere og effektivitet
Uanset om du har en stærk krop med svag psyke, en stærk psyke med en svag krop, eller noget helt andet, så vil der i vores samarbejde mod dine mål, være fokus på hele dig og din mentale sundhed
Historie
Mental Sundhed, Kost, Krop & Psyke, opstod som virksomhed, efter mange års virke, hvor jeg for private, erhvervsdrivende og jobcentre, har arbejdet med etablering af ressourcer, mestringsstrategier og skabelse af energi og overskud.
Min drivkraft for at gøre dette endnu mere målrettet, var stærkere end min lyst til at fortsætte i min daværende arbejdsfunktion, og dermed blev virksomheden en realitet.
Sammenhæng og fokus på det hele menneske har altid været mit omdrejningspunkt, og jeg har langsomt, men målrettet specialiseret mig mere og mere i at hjælpe med bevidste livsstilsstrategier, identitet og trivsel.
Jeg arbejder metodisk og anvender ofte psykoedukation og formidling om det der opstår, idet jeg tror på, at det er vigtigt at du selv kan fortsætte det videre arbejde, med bevidsthed om hvad der sker både i og omkring dig.
Samtidig tror jeg på vigtigheden af at kende sine begrænsninger, og jeg har derfor et team omkring mig, så jeg kan levere endnu mere tværfagligt.
Shit Happens
Livet byder på både glæder og sorger, og uanset om du er født under en heldig stjerne eller som en ulykkesfugl, så byder livet på situationer, som udfordrer os.
Det kan f.eks. være stress, depression, angst, identitetskriser og skrantende helbred. Disse situationer kan medfører tankemylder, frustrationer og mange smerter, og hvor skønt det end ville være, at livet ikke bød på den slags, kan jeg berolige med at sige, at det er meget menneskeligt, at det sker. Livet rummer nemlig også situationer der er svær at kategorisere som andet end “Shit Happens”.
Det er vores måde at håndtere det på, som er altafgørende.
Uanset om det der sker, opleves som et lille bump på vejen, eller som en blokeret motorvej, så kan det overvindes. Til tider ved egen hjælp, og til tider med hjælp fra andre. Jeg tror på, at der en vinder i alle.
Det betyder også, at hvis livet egentlig kører meget godt, uden lige nu at være ramt af ”Shit Happens”, så er det vigtigt at du sætter din egen udvikling forrest. Hvis du derfor ønsker at bevare eller få forbedret de processer som udvikler dig bedst, så vil jeg også kunne hjælpe dig med det.
Du vil møde min drivkraft for at flytte dig, uanset hvilken livssituation du står i.
Om mig
Ivonne Lindahl Pedersen
Jeg brænder for at flytte mennesker. Det kan lyde som en tom floskel, men for mig, er det hele min drivkraft og mit fokus, og ligeledes en drivkraft jeg kræver fra mit team.
Uanset om du møder mig til terapi, gruppesessioner, undervisning eller via din arbejdsplads, så kan du være sikker på, at jeg hele tiden har for øje, at lede og støtte dig videre. Det betyder, at du kan forvente at jeg sætter dig i centrum, og bliver hos dig hele vejen.
Jeg har selv oplevet forvirringer, valg og ”Shit Happens”, og jeg ved hvad der skal til for at komme videre. Jeg stiller derfor krav til mig selv om altid at levere høj kvalitet i øjenhøjde, og jeg ved, at vi i fællesskab kan skabe det du har brug for.
Uddannelser
- Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed med speciale i fysisk aktivitet
- Neurolingvistisk Psykoterapeut. Registreret psykoterapeut og medlem af Dansk NLP Psykoterapeut Forening.
- SundhedsCoach og NLP Practitioner
- NLP Master Practitioner
- Naturterapeut
- Certificeret Mentor og Social mentor
- Fitness instruktør